God weekend til alle der læser min blog. Når vi har haft en hård uge er det vigtigt at huske og tænke lidt på sig selv. Her skal man forsøge at afstresse kroppen og ikke mindst hovedet. Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke selv har været særlig skarp til det. Selvfølgelig findes der rigtig mange dyre måder at give sig selv lidt afslapning på, men hvis du ligesom de fleste mennesker i Danmark søger billige tips, så læs med her:
Varmt bad
Tag et dejligt varmt bad. Hvis du har et badekar, er det helt klart det bedste. Tilsæt gerne lidt velduftende sæbe, mærket er ikke nødvendigt. I gamle dage brugte man lavendel som afslapningsmiddel. Man kan idag købe lavendelolier, som man kan dryppe et par dråber i vandet og duften vil få dig til at slappe mere af. Lavendelolier kan købes på apoteker og mange andre steder.Temperatur
Mange mennesker sover meget bedre under lavere temperature (ca. 18 grader). Det kan variere fra person til person. Krops-temperaturen vil falde til sit laveste niveau, og dermed give dig en mere rolig nattesøvn. Jeg bruger selv dette tip. Om sommeren sover jeg ofte med vinduet åbent, det er dog vigtigt du ikke ligger i træk!Hygge
Tænd alle de stearinlys du kan finde i det værelse du føler dig bedst tilpas i. Jeg vælger altid min stue, fordi jeg der kan have en god komfort i en god sofa. Ofte når du sætter dig i din sofa vil du automatisk tænde for tv'et. Prøv at tænde for noget roligt musik eller blot nyde stilheden. Luk øjnene og mærk din krop falde til ro. På youtube er der mange forskellige mindfulness programmer man kan prøve kræfter med. Det kan for mange godt være en smule komisk eller bare lidt svært at sætte sig ind i de første par gange. Men gentag gerne dette tip et par gange om ugen. Hvis det lykkedes vil du komme til at føle dig mere i ét med din krop, og blive bedre til at mærke når du har brug for en pause.
Selv terapi - Gåtur
Hvis ikke du allerede har prøvet dette tip er det vigtigt at prøve det nu. Naturen er det bedste sted at finde selv terapi. Hvis du bor inde i byen er det vigtigt at du prøver at finde et mere roligt sted. Et sted du kan høre fuglene og føle dig afslappet. Jeg går tit lange ture i mine natur skønne områder ved Silkeborg. Nogle gange stopper jeg op lukker øjnene og lytter til naturen. Når jeg kommer hjem fra min gårtur er jeg fuldt opladet af energi. Det er simpelthen den billigste måde at afstresse din krop og sjæl.
Jeg håber mine 4 tips kan hjælpe dig med at finde ind i dig selv og slappe lidt af. Husk at nyde dine omgivelser og tænk mere på dig selv. God weekend til jer alle <3
Kommentarer
Send en kommentar