Nu er det på tide vi byder foråret indenfor. Længe har vi gået og ventet og nu må man sige at det er lige på trapperne. Vi kan også selv gøre noget for at hjælpe det gode humør på vej. Mange synes det er uoverskueligt at plante løg og nogle har måske slet ingen have. Derfor har jeg et tip jeg altid bruger. Find en helt masse glas vaser og krukker og køb nogle tulipaner, hyacinter og perlehyacinter. Jeg synes det ser mest dekorativt ud hvis man gruppere som vist på billederne, så er det også nemmest når man skal skifte vand eller vande dem. Hvis ikke du har forstand på blomster vil jeg klart anbefale at gå til den lokale blomsterhandler og spørge dem til råds. Men jeg har da et par tips, så man ikke er helt på bar bund.
Tulipaner
Tulipanen er en løgblomst og bliver ved med at vokse (ja også i vasen). Derfor er det vigtigt at du skære stilkene forholdsvis korte. For at undgå at tulipanerne hænger med hovederne, må du aldrig fylde mere end 1½-2 cm vand i vasen. Det er vigtigt at du hver dag kigger til dem for at sikre dig at de har lidt vand. Jo mere vand de har jo lettere og hurtigere vil de vokse. Et andet trick for at undgå at de hænger med hovederne er at prikke dem med en knappenål lige under hovedet umiddelbart efter du har købt dem. Tulipaner har det bedst i kølige rum og jeg anbefaler derfor at du giver dem koldt vand og skrifter det ofte. Tulipanernes stilke skal skæres diagonalt.
Hyacinter
Almindelige hyacinter trives godt i dit hjem i hyacintglas. De spreder en ubeskrivelig duft. Når du "planter" hyacinter i glas er det vigtigt at rødderne kan nå ned i vandet, der må endelig ikke komme vand på selve løget. Hyacinter er også en løgplante og skal derfor ikke have alt for meget vand. Hvis du vælger at hyacinterne skal stå i potter med jord er det vigtigt at jorden ikke er tør, men det må endelig heller ikke blive for fugtig, da løget går i forrådnelse af for meget væske. Jeg vil anbefale nybegyndere at holde hyacinter i glas, da det er nemmest at håndtere. Når du køber dem ved blomsterhandleren, er de i en urtepotte. Tag forsigtigt planten ud og mas forsigtigt noget af jorden af planten. Skyld hyacint rødderne under vandhanen til du synes det ser pænt ud (at der ikke er for meget jord). Pas på du ikke knækker for mange af rødderne og sorg for at du ikke rammer løget med vandstrålen.
Perlehyacinter
Perlehyacinterne håndteres præcis som de almindelige hyacinter. Her vil jeg dog anbefale at have dem i krukker. Når man køber dem er de oftest allerede plantet.
Kommentarer
Send en kommentar