I sæsonens anledning synes jeg lige vi tager et indlæg om borddækning. Som så mange andre ting er der også flere forskellige stilarter og måder at dække et bord. Jeg håber på at kunne inspirere! Måske er der nogen der i sidste øjeblik mangler inspiration til konfirmationen.
Grundlæggende er her et billede der viser den pligtopfyldende borddækning. Det er ikke sikkert man har behov for det hele, man kan selv plukke ud hvad man har behov for.
Romantik
For at sammensætte denne borddækning har du brug for alle dine feminine sider. Glas med fine mønstre, tallerkener med smukke detaljer. Blomster dekorationer, gerne roser. Selvfølgelig må du ikke glemme lysestagerne. Hvis du ønsker servietter skal du bruge noget simpelt, det kan sagtens være i farver, men så skal det være i lyse nuancer. Man kan også sagtens bruge stofservietter, men dem er der mange gæster der helst vil være foruden. Hold farverne så neutrale som muligt da detaljerne i stellet skal stjæle opmærksomheden.
Indisk
Her skal du knalde alle de farver af du kan, gerne i de mørke lilla, grønne og røde farver. Glasene kan godt være svære at få fat på men nogle gange har jeg lagt mærke til at de har dem i Tiger eller søstrene grene. Der skal ikke så meget andet bordpynt på da man oftest spiser omkring et rundt bord. Det runde bord giver stemning, sammenhold og hygge.
Girly
Overskriften siger sig selv, ligeså med billedet. Find din indre tøssepige frem og slip fantasien løs. Her er der ikke mange grænser. Dog er det vigtigt at finde blomster eller blomstrede servietter eller dug. Tallerkenerne kan også godt være blomstrede, men så er det vigtigt at du passer på med bordpynten så det ikke kommer til at se for rodet ud. Jeg kunne godt finde på at sætte nogle nogle fyrfadslys på bordet, så det skaber lidt mere hygge, også selvom det ikke er mørkt.
Enkelt og simpelt
Jeg synes faktisk der er noget romantisk over denne borddækning. Den er helt klart den billigste, men på samme tid synes jeg også det er en af mine favoritter. Hvis du har inviteret din kæreste på middag eller nogle af dine nære veninder så vil jeg anbefale dette, da det både er hyggeligt og charmerende. Det er også særdeles velegnet til picnic.
Barndommeligt
Hvis jeg skulle holde en børnefødselsdag for mine børn engang, hvorfor så ikke gøre det med stil? Det er utrolig moderne med farvede glas og tallerkener og intet behøver passe sammen. Her kan man rode i farverne lige så tosset man vil. Lad eventuelt børnene vælge hvilke farver, måske har de hver deres farver. Hvis ikke man har råd til de dyre stel kan man også købe det som en gangs stel. Hvis man ønsker noget der holde kan jeg anbefale RICE, som er et dansk mærke jeg har nævnt før på min blog. Det er meget børnevenligt, da det er lavet i plast. Brug gerne små stykker legetøj som bordpynt.Stilfuldt
Denne borddækning er en klassisk stilfuld borddækning, som opfylder alle borddælningens regler. Hvis man ønsker borddækning er det typisk noget "usynligt", som ikke stjæler opmærksomhed. Det kunne eventuelt være blomster, som ligger på bordet i neutrale farver. Ofte bruger man servietfoldning til denne borddækning og dette erstatter nærmest bordpynten.
Moderne
Den sidste borddækning jeg har valgt er den moderne. Det er den der er mest udbredt i danmark og store dele af verden. Det er en dyr borddækning selvom dem ser meget simpel ud. Tallerkener, skåle og glas er ofte mærkevare som for mange er samleobjekter. Denne borddækning er simpel og nogen vil måske enda sige kedelig, mens andre vil omtale den som stilfuld. Jeg synes personligt den er en smule kedelig, men jeg er dog vild med stellet. Faktisk vil jeg påstå at der er en smule retro over denne borddækning, hvad siger i ?
Kommentarer
Send en kommentar