Dannelsesrejsen

Nu sidder jeg her igen.. Som jeg skrev i mit forrige indlæg, er der sket en del ændringer i mit liv, siden jeg sidst var aktiv på bloggen. Jeg vil ikke begynde at undskylde, men det kræver nok alligevel en forklaring.



Årstallet var 2013, da jeg skrev mit sidste indlæg herinde. Det var et turbulent år for at sige det mildt. Det var et liv, hvor jeg gjorde alt for at gøre andre glade og tilfredse. Jeg var usikker på mig selv og vidste ikke, i hvilken retning jeg skulle gå. I dag skriver vi 2017 - Meget er ændret. I dag føler jeg mig meget mere sikker på, hvad jeg skal både rent mentalt, men også job-relateret. Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder nogle af de valg jeg har truffet, men der er nok enkelte episoder, som jeg gerne ville have været foruden.

Kloge mennesker har fortalt mig, at man skal ramme bunden, før man kan rejse sig op. Jeg må erkende, at jeg var der. En dag stod jeg pludselig med en sportstaske over skulderen en hund i hånden og intet andet. Jeg var hjemløs. Mit liv var forsvundet og jeg troede jeg havde mistet alt, hvad jeg ønskede mig. I virkeligheden havde jeg søde og kærlige mennesker omkring mig, der tilbød mig tag over hovedet, varme brusebade og dejlig mad. Jeg ved ikke om jeg i virkeligheden var blind eller blot havde brug for noget andet. Jeg valgte at takke nej til de mange tilbud og sov hvor jeg kunne. Jeg var på herberger og sov på forskellige bænke rundt omkring i byen. Det var januar-februar, det var vinter, og meget koldt. Når jeg sidder og tænker tilbage på den tid, så tror jeg faktisk, det var det helt rigtige for mig. Jeg havde brug for at mærke, hvad jeg kunne miste og hvad jeg virkelig havde. Den tid har været med til at gøre mig stærkere og jeg er ikke i tvivl om, at den tid var god for mig. Til de mennesker, der åbnede dørene for mig til sidst, vil jeg sende uendelige mange varme tanker. De har givet mig viljen til at kæmpe tilbage.

Meningen med denne blog er ikke, at jeg skal have medlidenhed. Meningen er, at give inspiration og spændende læsning. Meningen er også, at jeg skal give mig selv plads til at reflektere. Derfor stopper jeg lige mit eget mundlort nu. Jeg har det godt og kunne ikke ønske mig noget bedre end her, hvor jeg er i dag. Jeg mistede alle mine materealistiske værdier, men alt jeg i virkeligheden havde brug for var omsorg og kærlighed og de værdier fandt vej der, hvor bølgerne var sværest at komme igennem. Jeg vil gerne indrømme at det ansvar jeg havde til min hund holdt mig oppe gennem kolde nætter. Mit bånd til hende har aldrig været stærkere end det er i dag. Det et en helt særlig venskab jeg ikke kan forklare på skrift og derfor har jeg besluttet, at jeg ikke vil begynde at uddybe dette.

Jeg kan godt mærke, at det ikke er let, at sidde og reflektere tilbage på en tid som den. Dog er jeg overbevist om, at det er vigtigt, at få med i min samling af reflektionen over mit liv. På en måde var derfor ret simpelt, at det var her, jeg skulle starte.